Visionen
Med afsæt i Joy Mogensens vision om, at ”alle børn skal lære at spille et instrument”, og Gert Nørgaards filosofi om, at ”vi spiller for at spille sammen”, ønsker vi at udrulle Spigo-modellen i Grønland. Projektet vil give 600-800 børn – på tværs af byer og bygder – deres eget messinginstrument og adgang til et forpligtende, musikalsk fællesskab.

Hvorfor Grønland?
Musik er Grønlands kulturelle livsnerve, men adgangen til instrumentalundervisning er i dag geografisk og økonomisk ulige. Dette projekt er et statement: Vi mener, at alle børn har ret til at lære at spille et instrument: Ved at demokratisere adgangen til musik, styrker vi børns trivsel, identitet og evne til at indgå i fællesskaber. I en udenrigspolitisk kontekst sender det et signal om et modstandsdygtigt og kulturelt selvstændigt samfund, der investerer i sin næste generation.

Modellen: Bæredygtighed i Arktis
Vi har valgt blæseinstrumenter, da de er de eneste, der kan modstå det tørre, arktiske klima. Projektet er unikt ved, at skolerne beholder deres instrumenter efter projektperioden. For at sikre langsigtet værdi etableres lokale ”Nipit-kufferter” – service-kits til vedligeholdelse, der gør lokalsamfundene selvhjulpne og sikrer, at musikken ikke forstummer, når projektet udfases.

Hvad er SPIGO

Kerneværdier

  • Samlingssteder for vækst og leg.

  • Potentiale i musikken som universelt sprog.

  • Interaktion der opbygger empati og selvtillid.

  • Geografiske barrierer nedbrydes af fantasi.

  • Oplevelser der skaber inklusion og sammenhængskraft.